Klagemuligheder

Hvis du vil klage over, at du er blevet nægtet boarding, eller at dit fly er aflyst eller forsinket, skal du sende en skriftlig klage til luftfartsselskabet.

Hvis du ikke er tilfreds med svaret, eller du slet ikke får noget svar, kan du sende en skriftlig klage til Statens Luftfartsvæsen:

Statens Luftfartsvæsen
Luftfartshuset
Box 744
Ellebjergvej 50
2450 København SV

Har du klager over øvrige forhold ved din flyrejse kan du kontakte Forbruger Europa for at høre, om du har mulighed for erstatning.

Hvis din bagage er forsinket på en udenrigsflyvning og din dialog med flyselskabet ikke har båret frugt kan du klage til Forbruger Europa, som kan hjælpe dig til at finde den rigtige klagemyndighed i selskabets hjemland.

Klager over pakkerejser købt i Danmark kan behandles hos Pakkerejse-Ankenævnet. Klager over flybilletter kan i en række tilfælde behandles af Forbrugerklagenævnet.

Tilbage til hovedmenu